Equestrian designshop

Nathalie Horse Care

NATHALIE Horse Care er en serie af plejeprodukter til heste, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken indhold eller effekt. Produkterne er udviklet i et tæt samarbejde med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og produceret og fremstillet af Persano Group A/S Danmark. Alle produkter i serien er dansk produceret, der er satset på en høj andel af naturlige og økologiske ingredienser. NATHALIE Aloe Vera Gel, der en helende og blødgørende gel til småskrammer og rifter, er 94 procent økologisk, NATHALIE Deep Cleansing Shampoo er mere end 50 procent økologisk, og NATHALIE Hoof Oil består af 100 procent ren lakseolie.

Alle plejeprodukter fra NATHALIE Horse Care lever op til strenge kvalitetskrav. Både hvad angår indhold og effekt.Der er fuld deklaration på alle produkter.

Viser alle 18 resultater

Viser alle 18 resultater

Når kun det bedste er godt nok til din hest

Udvalgte produkter i serien er fremstillet med særlige hensyn til sundhed, kvalitet og miljø, og er blevet kvalitetsstemplet med det nordiske miljømærke Svanen.

NATHALIE Foal Shampoo er svanemærket, og som det første plejeprodukt til heste deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Det betyder, at der også er taget hensyn til hesteejer og hestepasser, da risikoen for allergiske reaktioner er minimal.

Også Digby Shampoo, Digby Conditioner og Icelandic Horse Shampoo er svanemærkede.

For at få svanemærket skal produkterne leve op til strenge miljøkrav. Det gælder lige fra råvarerne til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering.

Der stilles ikke kun miljøkrav, men også krav til produkternes egenskaber for at sikre forbrugerne kvalitet og holdbarhed.

Yderligere er der skrappe krav til brugen af kemikalier. Det kommer både miljøet og din sundhed til gode.

Alle produkter i NATHALIE Horse Care-serien bliver løbende kontrolleret i henhold til FEI’s dopinglister.

Nathalie Horse Care-serien består af tre linjer: Daily Care, Professional Touch og Medical Care.

I Daily Care-linjen finder du de svanemærkede shampooer, hovplejemidlerne baseret på lakseolie samt læderplejemidlerne, der er baseret på økologisk kokosolie.

På den måde kan du med god samvittighed holde din hest skinnende ren og blank i det daglige.

Medical Care-linjen består af produkter til for eksempel småskrammer, rifter og muk.

Her findes også den fine Mouth Fix-creme, der er baseret på pileekstrakt, som blødgør og plejer hestens mundvig.

Skal der gøres lidt ekstra ud af hesten til for eksempel stævne, kåring, show eller andet, så er det produkterne fra NATHALIE Horse Cares Professional Touch-linje.

Her finder du for eksempel Final Touch Spray med perlemor, der sætter prikken over i’et på en topklargjort hest.

Det er også i Professional Touch-linjen, at man finder shampooerne, der er udviklet specielt efter, hvilken farve hest de skal bruges til.

Top