Lammeskindsgjorde
En lammeskindsgjord kan være fordelagtig at benytte, idet ulden evner at ventilere og svedabsorbere. Endvidere kan lammeskindet være ekstra komfortabelt for hesten, med sin bløde overflade, som også forhindrer gjorden i at gnave og lave slidsår. Vores lammeskindsgjorde fås både til dressur, spring, og til islændere. Se blandt andet de anerkendte, ergonomiske Mattes lammeskindsgjorde i Merino uld, som fås i 4 forskellige udformninger. Gjorden vælges således at den matcher hestens anatomi, og dermed får den korrekte placering og indvirkning på hesten. Endvidere vælges farve på gjorden samt lammeskind. Størstedelen af Mattes gjordene er designet med et bredt stykke på midten, som sørger for at trykket fordeles lige på brystbenet, og hesten dermed undgår ubehag og gener. Det aftagelige lammeskind forebygger slidsår, og kan købes seperat, hvis dette trænger til at bliver udskiftet.
Viser 1–16 af 21 resultater
Viser 1–16 af 21 resultater
Lammeskindsgjorde til forebyggelse af gjordsår
Lammeskindsgjorde har mange fordele. Herunder kan nævnes lammeskindets forebyggelse af gnavesår i gjordlejet. Lammeskindet forhindrer nemlig gjorden i at nive hesten. Således kan du nyde rideturen på hesten, uden at hesten oplever gener og ubehag og i værste fald gjordsår. Lammeskindsgjorde virker komfortable med sin bløde uld mod hesten. Endvidere virker lammeskindet svedabsorberende. Mattes lammeskind kan absorbere op til 8 gange sin egen vægt i fugt, og har en suveræn evne til at ventilere. På den måde undgår man en hest som er helt våd i gjordlejet efter rideturen.
Lammeskindsgjorde med aftageligt lam
Mattes lammeskindsgjorde er designet med aftageligt lammeskind, så du kan tage det af og vaske efter behov. Det er vigtigt at vaske sin lammeskindsgjord jævnligt, så det lammet holder længst muligt. Mattes sæbe kan tilkøbes, og vi anbefaler altid at købe en sæbe med til sit lammeskindsprodukt. Lammeskindet sidder fast med velcro, så det nemt kan tages af og på. På den måde kan man også skifte mellem trænings-og stævne lam, hvis man eksempelvis ønsker at ride med en anden farve til stævner.